Lejebetingelser
Lejeaftale
Forespørgsel på leje af huset kan ske pr. mail på info@smedien.fr. Aftale om leje af huset ses som indgået og bindende, når lejekontrakt er underskrevet / bekræftet af lejer og acontobetaling er indbetalt
Priser
Alle anførte beløb er priser pr. uge for hele huset, men er ekskl. forbrug af elektricitet og rengøring. Skulle man ønske enkelt dage eller skæve uger er dette også en mulighed. Løber en udlejningsuge over to sæsoner, er det den højeste pris, der er gældende.
Hvis man lejer mere end 1 uge, så vil der være 20% rabat på de efterfølgende uger.
Reservation
Ved lejeaftalens indgåelse betales 25 % a conto af det samlede lejebeløb. Betaling skal ske ved bankoverførsel til udlejers bankkonto. A conto-beløbet tilbagebetales ikke ved eventuel afbestilling.
Betaling
Restbeløbet på 75 % af lejen samt evt. depositum skal ligeledes overføres til udlejers bankkonto, og skal være udlejer i hænde senest 8 uger før lejeperiodens begyndelse. Sker leje senere end 8 uger inden ankomst indbetales det fuld beløb.
Depositum
Førstegangslejer indbetaler et depositum på 2.000 kr. pr. uge til dækning af omkostninger til el-forbrug samt evt. skader. Depositum eller restbeløb heraf returneres senest 1. måned efter endt leje. Beløbet deponeres ifm. indbetaling af restbeløb.
Rengøring
Der er obligatorisk slutrengøring. Betaling for dette anføres i lejeaftalen og afregnes på stedet til tilsynsførende med 150 Euro.
Forbrug
Der afregnes for forbrug for elektricitet med 5,00 kr. pr kwh. Forbrug af gas og brænde til brændeovnene er inklusiv i denne pris.
Der forefindes typisk en del dagligvarer samt drikkevarer, som man er velkommen til frit at benytte så længe man selv er medvirkende til at genopfylde.
Sengelinnede og håndklæder
På stedet forefindes sengelinnedet og store badehåndklæder til fri afbenyttelse, så længe man selv sørger for at få dem vasket og lagt på plads igen.
Afbestilling
Ved afbestilling op til 8 uger inden returneres 75% af lejen samt evt. depositum.
Ved afbestilling op til 4 uger inden returneres 50% af lejen samt evt. depositum.
Ved senere afbestilling returneres 25% af lejen samt evt. depositum.
Kapacitet
Huset har 3 soveværelser med plads til i alt 8 personer. Det anførte antal personer, må ikke uden forudgående skriftlig aftale med udlejer overskrides
Husdyr
Generelt tillades husdyr ikke i Smedien.
Ankomst / afgang
Information om kørevejledning, nøgleoverdragelse mv. fremsendes pr. mail til lejer senest tre uger før ankomst. Hvor intet andet er aftalt, kan huset overtages lørdag fra klokken 15.00.
Afrejse er, hvor intet andet er aftalt, altid lørdag inden klokken 10.00.
Lejers forpligtelser
De anførte tidspunkter for udlevering og aflevering af nøgle skal overholdes medmindre andet er aftalt. Feriehuset skal efterlades i ordentlig stand og eventuelle skader eller mangler skal meddeles udlejer.
Det påhviler lejer af foretage følgende: oprydning, opvask, tømning af affald samt løbende rengøring. Ved brug af linned eller håndklæder bedes dette efterladt vasket til brug for næste. Betaling for slutrengøring er anført i lejeaftalen.
Indbetalt depositum tilbagebetales efter lejeperiodens ophør, hvis huset afleveres i behørig stand. Lejerens ansvar for skader, m.m.er bevaret selvom det måtte overstige beløbet for det indbetalte depositum.

