Beliggenhed

Huset er beliggende i rolige omgivelser, med en helt fantastisk udsigt over den lille dal og vinmarkerne i den lille landsby Les Cordiers, som ligger ca. 75 minutters kørsel fra Marseilles Lufthavn, ca 2,5 timer fra Nice eller tilsvarende fra Lyon. Vælger man at tage turen i bil er der 1.750 km og kan typisk gøres på 16-18 timer alt efter trafik og pauser, hvis man vælger den hurtigste vej som går via Mulhouse.

Der er mange muligheder for endagsture til de omkringliggende charmerende små byer og steder. For cykelentusiaster med bjergprikker i blodet er området et mekka og hvor Mont Ventoux er et must. Derudover er der flere muligheder for hiking, hvor Colinnen (bakken) bag huset er et godt sted at starte.

For vinelskere ligger der mange store oplevelser gemt i området, med et vinhav af små gårde og producenter som hver og en har noget godt at byde på. Er man til at prøve nogle er de helt store ligger Chateauneuf-de-Pape området kun 1 times kørsel væk, men hvor man i de mindre kendte randområder møder noget af Frankrigs bedste vin til prisen.

Hvis man er til middelhavets strande og bølger ligger vandet (Saintes-Marie-de-la-Mer) ca. 1,5 timers kørsel fra Smedien og hvor man undervejs kommer forbi Carmargue som er kendt for sine vilde heste og store flokke af flamingoer

Er man afsted om vinteren er der også mulighed for at stå på ski i eks. Gréolières les Neiges, som er et fint hyggeligt sted der kun ligger ca 200 km eller 3 timers kørsel fra Smedien. Perfekt med tidlig afgang om morgenen og en overnatning.

Rutevejledning fra Esbjerg

© Copyright - Smedien